Hvad skal jeg som trommeslager have styr på inden jeg tager i studiet?
Det kan være nærmest umuligt at finde et entydigt svar på hvad man, som trommeslager, skal have styr på inden man tager i studiet. Det skyldes, mener jeg, at der som udgangspunkt ikke er noget rigtigt og forkert. Jeg ved her prøve at gennemgå nogle af de forskellige overvejelser du bør gøre dig, både i forhold til det grej du eventuelt tager med og i forhold til hvad du kan forvente en god producer måske vil hive dig igennem af ændringer i musikken, måder at spille på, ting at spille med/på osv. osv. osv. Hvis du ikke lige orker at læse alle mine personlige holdninger til trommelyd og trommestil, så scroller du bare ned i bunden, så er der en simpel tjekliste.
Musikken
Jeg (Studio Aftenland) tror på at musikken kommer først. Min fornemste opgave, som producer, er at fange en god indspilning af DIG. Din fornemste opgave som trommeslager er at give dit personlige præg til musikken på musikkens præmisser. Derfor synes jeg også det er super vigtigt, at du først og fremmest forholder dig til musikken du skal spille og gør dig nogle overvejelser om, hvad du mener den kræver og hvad du så har lyst til at bidrage med. Det kan være du har brugt rigtig lang tid på at bygge et setup, du synes er inspirerende at spille på, med forskellige effekt stacks og lilletrommer i stedet for tammer, men det kan være, det ikke lige er det musikken kalder på i sidste ende. Heldigvis kan det være super inspirerende som trommeslager, at ændre sit setup på musikkens præmisser og det give et resultat, der er super inspirerende at lytte til. Omvendt kan du også være typen, der alle dage har spillet på et helt klassisk setup og havnet i en situation, hvor der er plads i musikken til noget ekstra lir. Prøv, inden du skal i studiet, at betragt musikken, du skal spille, udefra og vurdér hvad DU mener det kræver fra dig. Fordelen ved studiet i forhold til øvelokalet er jo at du ikke er begrænset af at setup'et skal passe til alle numre eller at du deler trommer, med nogle andre, som også skal have det til at passe til alle numre de spiller.
Lav dine overvejelser og byg så dit setup og se hvad der sker. Det kan som minimum blive en sjov udfordring.
Trommerne
Hvilke trommer har du? De er garanteret super fine til det du skal lave. Der er dog alligevel nogle overvejelser du kan gøre dig i forhold til om du skal have dit eget trommesæt med i studiet eller om du heller vil bruge et studiet har stående (er dine trommer, den eneste mulighed, så er der en masse du kan gøre for at optimer dit sæt, så det passer til den lyd du gerne vil have).
Jeg plejer at dele mine trommesæt op i 3 hovedkategorier:
Pop/Rock
Vintage
Jazz
Og så har jeg nogle sæt, som kan overlappe eller ligge mellem to kategorier eller man kan ændre på skind og stemning, for at få dem til at passe. Det er sat super meget på spidsen, men jeg synes de 3 kategorier er et godt udgangspunkt for at finde ud af hvilken type trommer man har og/eller mangler.
Disclaimer inden jeg begynder at gennemgå kategorierne: Dette er et system, der fungerer for mig og jeg finder hele tiden ting, der ikke passer ind på den ene eller anden måde og der er masser af genrer, der er udeladt. Det er en rettesnor eller inspiration og ikke en facitliste. Og det er på ingen måde tanken, at nogle bestemte trommer er forbeholdt en bestemt genre.
-Pop/rock
Dette er for mig lyden af trommer med en kontrolleret, men stadig åben lyd. Relativ dybt til medium stemt. Og grundlæggende vil jeg bruge mindre trommer (Kick: 18"-22" toms: 8"-14"(16")) til en pop'et lyd og større trommer (Kick: 22"-26" Toms: (10")12"-18"(20"!!)) til en mere rock'et lyd.
-Vintage
Døde trommer, ofte stemt dybt. Tør og "mellemtonet" lyd. Jeg forbinder vintage lyd med relativt store trommer (Kick: 22"-28" Toms: 12"-18").
-Jazz
Højt stemte trommer med sustain/tone. Ofte mindre trommer (Kick: 16"-20" Toms: 10"-14")
Eksempel på en situation, hvor jeg ved at jeg vil skifte trommesættet: Jeg er ved at indspille en R'n'B plade. Jeg har sat mit Gretsch Renown op som et "pop/rock" sæt, med clear skind, medium stemt (Størrelser: 22", 10", 12", 16"). Der er et nummer, der kalder på en mere jazz'et lyd. Jeg skifter til et sæt med mindre trommer (18", 12", 14") med coatede skind, som er stemt højt og har en mere "levende" lyd.
Der er altså ikke nogen sammenhæng mellem kategorierne og den genrer jeg bruger dem i. Det er kun for at lave en meget skarp opdeling for at skabe overblik og gøre beslutninger nemmere.
Hvad er trommerne lavet af?
Jeg synes folk bruger for meget tid på at snakke om materialer på trommer (ikke lilletrommer. Det er fair nok). Du slår højest sandsynligt næsten aldrig på dine tammer og der ligger en pude inde i din stortromme. Hvad dine trommer er lavet af, har en betydning for lyden, men den er (hvis du spørger mig) minimal sammenlignet med den effekt størrelser, skind, stikker og spillestil har. Jeg vil alligevel lige røre ved det kort.
Ahorn(maple): Den mest brugte træsort. Resonerer godt, har en "fuld" tone. Det vil du gerne have.
Birk(Birch): Også kanon. Har et lidt lysere attack som udgangspunkt.
Poppel: Gamle Ludwig trommer er lavet i 3 lag (Ahorn-poppel-ahorn). Poppel er blødt (og billigt) og gør derfor at de har en dødere lyd ("mere vintage"). Find ud af hvad dine trommer er lavet af og tjek dets hårdhed, så kan du sikkert nogenlunde vurdere om dine trommer er levende eller døde.
Hvor tykke er kedlerne?
Et område jeg synes, der bliver fokuseret for lidt på er kedlernes tykkelse. Det er måske fordi det er ret simpelt.
Tynde kedler har en lavere pitch (nåh ja. Kedlerne har en "egen" pitch) og kræver mindre energi for at resonere (og skabe flere overtoner)
Tykke kedler har en højere pitch og kræver mere energi for at resonere.
Det vil sige, hvis du vil have en medium stemt tam, med en kontrolleret lyd (pop)... Tyk kedel. Der skal mere til før den "ringer" og den har en højere pitch.
Tjek hurtigt tykkelsen på dine kedler, ved at løfte på dem. Hvis de er tunge er de nok ret tykke, hvis de er lette er de enten tynde eller lavet af noget meget billigt materiale. Heeeeelt grundlæggende og sat på spidsen bruger jeg tynde kedler til vintage og jazz lyd og tykkere kedler til pop/rock.
Eksperimentér så meget som overhovedet muligt.
Hvad med det der hardware?
Jo mere metal, der sidder direkte på trommen jo mere kontrolleret/død bliver den. Det samme gør sig gældende for hvor mange huller, der er boret og hvor store de er. Jo mindre jo mere kan kedlen resonere frit. Det er det der er at sige til det.
Hvad gør jeg hvis mine trommer ringer for meget og jeg gerne vil have en vintage lyd?
Du dæmper dem bare. Det gjorde folk i ægte gamle dage. Du kan finde kilometervis af blogindlæg omkring hvordan de lavede Ringos lyd på Beatles pladerne. Den døde tam-lyd lavede de ved at tape cigaretpakker fast til trommerne. Intet er ulovligt, men husk stadig at man ikke kan polere en lort. Hvis trommen lyder rigtig dårligt og du dæmper den, så lyder den bare rigtig dårligt i meget kort tid.
Bækkenerne
Generelt bruger folk for tykke bækkener og slår for hårdt på dem. Med mindre du spiller metal eller hård rock, men så slår du hårdt på det hele og kæmpe respekt for at du har den stamina. For os andre dødelige bør vi overveje nogle bækkener, der kan matche den lydstyrke vi spiller med på trommerne. Bækkener har en tendens til at overdøve trommerne, når der kommer mikrofoner på, med mindre vi sørger for at balancere vores spil i forhold til det. Men det er stadig en god idé at finde nogle bækkener, der passer til din spillestil, så bækkenet ikke arbejder imod det du prøver at gøre. Bækkener har, ligesom alle andre instrumenter, et sweetspot, hvor det lyder bedst. Og er det sweetspot ved kraftigere lydstyrke end du kan få ud af trommerne, så kan det være svært at få selv et rigtig dyrt bækken til at lyde godt, hvis det ikke passer til din spillestil. Tyndere bækkener siger mindre, så hvis du synes dine bækkener larmer for meget, skal du have nogle tyndere. Sidder du og tæsker igennem dem fordi du ikke kan høre dem, skal du muligvis have nogle tykkere (eller større, der kan klare lidt mere).
En god huskeregel er at stor lyd er lig med store bækkener. Store bækkener betyder ikke nødvendigvis at lyden bliver kraftigere. Og desværre er det også sådan at de dyre serier, faktisk lyder bedre end de billige. Og til indspilning vil jeg anbefale at man får fat i nogle tynde bækkener af et lidt mørkere karakter. Medmindre man spiller metal eller hård rock. Det er et andet bæst og en helt anden æstetik end nærmest alle andre genrer. Der må det gerne være tykt og bright og de skal have tæsk.
Tykkelsen på dine bækkener afgør deres pitch i højere grad end størrelsen på dem. Et tyndere bækken pitcher lavere og crash'er nemmere. Derfra er det et spørgsmål om hvor kraftigt du gerne vil spille. Slår du middelhårdt bør du ikke gå under 18" i størrelse på et tyndt crash-bækken. Slår du svagt kan du godt slippe afsted med at et tyndt 16".
Finish: Et poleret bækken har mest diskant. Det kan lyde super fedt, hvis musikken kalder på meget diskant i trommerne. Det er ofte hvis der er mange guitarer med meget distortion, der fylder i det lavere diskantområde. Jeg bruger dem sjældent. Jeg synes de er svære at styre.
Et drejet bækken har en lidt mere kontrolleret diskant. Du kan kende det ved at det har små riller i overfladen. Det har stadig en ret lys lyd. Så hvis musikken kalder på en meget luftig bækkenlyd, ville jeg vælge et drejet bækken.
Et råt bækken har den mørkeste karakter, da der ikke er gjort noget ved overfladen, så der sidder en masse "snavs" og ujævnheder, der er med til at dæmpe bækkenets overtoner.
Ud over at bækkener kan være poleret, drejet eller bare efterladt rå, kan bækkenmagere også vælge at hamre små fordybninger ind i bækkenet. Det bliver gjort, før man polerer eller drejer det.
Et hamret bækken kan kendes ved at der er små buler i det. Det dæmper noget af diskanten, så bækkenet får en mørkere karakter. Hvis man bruger ord som "støvet" eller "lofi" om den musik man spiller vil du helt sikkert have en form for hamret bækken.
Et hamret bækken med en rå overflade vil helt klart være det mest mørke/tørre/støvede. Men et hamret bækken, der er poleret kan godt have en mere mørk karakter end fx et drejet bækken, der ikke er hamret. Der må du lytte dig frem. Jeg kan godt lide hamrede bækkener til nærmest al musik. Jeg synes det giver noget kompleksitet til klangen, som er interessant og sætter sig godt i et mix.
Skindene
Nye eller gamle?
Som udgangspunkt er det en rigtig god idé at have friske skind på dine trommer inden du tager i studiet. Det gælder både top og bundskind. (Rigtig meget af klangen ligger i at bundskindene ikke er "døde"). Gamle skind er "dødere" i lyden og anslaget er mere "mudret" og det kan sagtens være, at det lige præcis er den lyd du går efter. I så fald behøver du ikke skifte dine skind. Det er dog en lyd, som det sagtens kan lade sig gøre at skabe med nye skind også, ved at lægge ting over skindene. Så det "sikreste" er helt klart at sørge for friske skind.
Hvilke skind skal jeg vælge?
Kort fortalt findes der to typer skind. Clear og coatede. Coatingen, der sidder på skindene kan så variere og så begynder det allerede at blive forvirrende.
Clear skind har færre komplekse overtoner og kan derfor give en "renere" og mere fokuseret lyd og anslaget er heller ikke så skarpt som nye coatede skind.
Coatede skind har som udgangspunkt en lidt kortere efterklang (fordi der er tilføjet coating (og derfor materiale) på skindet) og har nogle flere overtoner og et mere "diskant" anslag, hvis de er nye. Generelt forbinder jeg coatede skind med en mere "levende" lyd.
Herefter skal du forholde dig til tykkelse og om det er enkeltlag eller dobbeltlag. Det er her det for alvor begynder at blive forvirrende. Som udgangspunkt kan du regne med at mere materiale betyder at man forkorter efterklangstiden/sustain. Det er her du bliver nødt til at prøve noget forskelligt og forholde dig kritisk til den lyd du får og beslutte om du vil have mere af det ene eller det andet. Derfra er det "bare" at kigge på den samlede tykkelse og om man vil have mere eller mindre sustain. Mere sustain=tyndere skind (hvad enten det er færre lag eller lavere tykkelse på de to lag), mindre sustain=tykkere skind.
Derudover laver de forskellige skindproducenter også deres egne løsninger med ekstra dæmpning bygget ind i skindet osv. Hvis du er helt grøn vil jeg anbefale at prøve coatede Remo Emperor/Evans G2 på slagsiden og clear Remo Ambassador/Evans G1 på resonanssiden. Skal det være mere dødt, så prøv Remo Powerstroke P4 på slagsiden. De lyder fedt. Derudover synes jeg også det er sjovt at sætte coatede skind på resonanssiden. Jeg bilder mig selv ind at det giver en mere uforudsigelig levende tone og samtidig dæmper resonansen en smule.
Medmindre man er meget puristisk anlagt, vil jeg også mene at det er bedre at købe et skind, der er en smule for levende, da man til hver en tid kan dæmpe det med diverse klatter og tape-strimler. Det gør også nogle uhensigtsmæssige ting ved skindets overtoner. Men hvis det lyder godt, så lyder det godt. Beatles tapede cigaretpakker fast til tammerne og hvis de må, så må du og jeg også.
Stikkerne
Stikker er, ligesom skind, aaaaaalt for forvirrende. Som udgangspunkt kan du være sikker på at de stikker du har er super. Sørg lige for at tage nogle helt friske med. Spidsen bliver hurtigt slidt og det giver nogle "døde" punkter, som tager alt diskanten ud af anslaget når man rammer hihat eller ride med spidsen (hvis det er den lyd du går efter, så bruger du bare de gamle stikker, der lige ved at knække).
Ud over dit vante sæt stikker synes jeg det er en rigtig god idé at have lidt andet i tasken just in case. Det er som med stikker, som det er med så meget andet ved trommesættet, at der er en ret logisk sammenhæng. Tunge stikker giver en "tungere" lyd og lette stikker giver en "lettere" lyd og du spiller anderledes, hvis du bruger noget udstyr du ikke en vant til. Jeg vil anbefale at du, ud over de stikker du plejer at spille med, anskaffer dig et sæt Vic Firth AJ6 (de er suuuuper lette og giver en rigtig god diskant på ride) og et sæt Vic Firth SD2 (de er tunge og lyder som en våd sok på bækkener, til hvis det skal være heeelt sumpet) og måske et sæt 5B (hvis du er en 5A eller 7A type) eller et sæt 7A (hvis du er en 5A eller 5B type). Så skulle du være ret godt dækket ind på "almindelige" stikker.
Og nu til alle de andre typer stikker. Der er aaaaalt for meget at vælge imellem.... på den gode måde. Hvis du ikke har det i forvejen, så køb dig et sæt whiskers og et sæt køller. Lad være med at tænk for meget over lige præcis hvilken type. Ligesom de almindelige stikker, du plejer at spille med, så er klarer et helt standard sæt køller eller whiskers 90% af de opgaver, du kunne finde på at bruge dem til. Og det er samme regler som med stikker. Blødere køller giver en blødere lyd, tykkere whiskers larmer mere, tunge køller slå hårdere (og får bækkenet til at "åbne" hurtigere), osv osv.
Derudover vil jeg anbefale at du bare går amok i at tjekke butikkers hjemmesider, for at se hvad de har af tossede stikker. Det er et rabbit hole, men det er et sjovt et af slagsen.
Der fra er der ingen regler for hvad du må slå på dine trommer med og hvad du ikke må. Prøv spisepinde, rundboldbat, skeer, grydeskeer (både plastik og træ). Hvad end du kan finde af ting rundt omkring. Det er alt sammen fun and games.
Tingel-tangel
Ligesom at jeg vil anbefale at du finder alt hvad du kan af dumme ting at bruge som stikker, vil jeg anbefale at du finder alt du kan af ting du kan slå på og ser om du synes lyden kan noget.
Der findes et hav af percussion, som er både sjovt og dyrt og lyder godt. Anskaf så meget af det som muligt. Det gør kun livet som trommeslager sjovere.
Du skal finde:
Ting der rasler
Ting af metal (koklokke, gryder, jernrør)
Ting af træ/plastik (wood blocks, claves, et træskrin, et bræt)
Ting af glas(?) (en glasflaske)
Derudover er alle håndtrommer en god idé. Dem kan du også slå på med stikker, selvom man "ikke må" og der er tonsvis af forskellige afrikanske, asiatiske, sydamerikanske trommer til salg for en slik brugt rundt omkring
Forberedelse
Hvor lang tid har I købt i studiet? Det er faktisk næsten det vigtigste spørgsmål du skal stille dig selv, for at vide hvor meget du bør forberede dig. Hvis I har valgt at I vil nå en masse sange på en weekend, så er det super vigtigt at du kan spille numrene i søvne. Øv dem gerne langsommere end I plejer at spille dem. Øv dem hurtigere. Vær forberedt på så mange overraskelser som overhovedet muligt.
Hvis I har masser af tid i studiet (med en producer) kan der faktisk være en fordel i ikke at være aaaaaalt for forberedt. Forstå mig ret. Øvelse gør mester. Og man skal altid sørge for at komme forberedt uanset hvad man foretager sig i livet. Men jeg mener at man kan forberede sig på rigtig mange forskellige måder. Hvis du låser dig fast på en helt bestemt måde at spille et nummer og øver det i flere timer, så vil du højest sandsynligt også synes det er lidt bittert, hvis der kommer en producer og forslår at du skal spille noget HELT andet. Derfor mener jeg at der kan komme noget spændende ud af at tage en smule uforberedt i studiet, da der kan opstå nogle overraskende ting når man udvikler et nummer, som man har et friskt udgangspunkt til. Det er noget, der kræver at man har tiden til det. Og studietid er dyrt. Men det kan være en virkelig fed oplevelse, at se et nummer udvikle og ændre sig i studiet. I gamle dage gjorde folk jo endda det, at de lejede studiet i flere måneder og flyttede ind og skrev sangene til deres næste album mens de var i studiet. De forberedte nærmest ingenting. Det er en kreativ måde at arbejde på. Det er en rigtig sjov måde at arbejde på. Men det er også en meget dyr måde at arbejde på. Men der må man gøre op med sig selv, hvad det er for en type oplevelse man gerne vil have ud af studietiden.
Imens du er i studiet
NYD DET! Der er ingen, der er tilstede under en produktion, der ønsker at det skal blive andet end det bedste produkt nogensinde og den bedste oplevelse nogensinde. Det får man bedst hvis man har det godt og nyder det man laver. Hvis man har brug for en pause eller frisk luft, så beder man om det. Produceren er der for din og jeres skyld. Det er jo jer, der betaler for at være der.
VÆR ÅBEN OVER FOR ÆNDRINGER. Det fede ved at være i studiet, er at indspilning kan noget andet end live. Jeg synes ikke at live er bedre eller dårligere end studiet. Det er to forskellige ting. Der er ting, der kan lade sig gøre live, som man ikke kan få frem i en indspilning og omvendt. Udnyt det og vær åben over for at jeres musik kan tage nogle nye retninger, som lyder mega fedt på en indspilning, men som ikke kan lade sig gøre at lave live. Og det kan være I har nogle oplevelser, fra koncerter, som har fungeret, som ikke kan lade sig gøre i studiet. Prøv at se produktionen i studiet som noget helt isoleret. På den måde får I helt klart mest ud af lydstudiets faciliteter.
VÆR TRYG, TAG CHANCER. Hvis du laver en fejl under en koncert, så er der to udfald. Enten kan du skjule det, fordi der foregår en masse larm eller også er der en masse mennesker, der hører det. I studiet kan man faktisk fjerne alle fejl, hvis man vil. Det er faktisk aldrig farligt i studiet. Til gengæld er der heller ikke den samme larm i et studie, så alle fejl man laver bliver MEGET tydelige. Det kan være angstprovokerende. Men så skal du bare huske at man bare kan slette den fejl og tage et forsøg mere. Og nogle gange kommer der faktisk noget helt vildt fedt ud af det hvis man lader små fejl være med på en indspilning. Det kan man også bruge som et kunstnerisk virkemiddel.
TJEKLISTEN!
Hvad er det for noget musik du skal spille?
Hvilke trommer tror du kunne være fede til det (størrelser, antal, nyt/vintage)? Og har du dem selv eller har studiet dem måske?
Bækkener. Passer dem du har til musikken? (ift. størrelse, tykkelse, finish). Hvis du har effektbækkener liggende, som du aldrig bruger, så tag dem med. Man ved aldrig hvad man kan få ud af dem i en session.
Passer dine skind til det musik du skal lave? Ofte er det fedest med friske skind, men der findes også masser af eksempler på musik hvor gamle døde skind, er LYDEN! Og glem for guds skyld ikke friske bundskind også. Man undervurderer tit hvor stor betydning de har for lyden.
Trommestikker. Ha' lige et par sæt friske stikker med, af dem du plejer at spille med. Derudover, find alt hvad du har af gamle stikker der ligger i bunden af skuffen. Gerne så meget forskelligt som muligt. Smid dem i en pose sammen med effektbækkenerne til de sene aftener i studiet.
Tingel-tangel. Hvis du har noget skrammel liggende som kan sige "pling" eller rasle eller gøre noget sjovt, så tage det med. Musik er kreativitet og kreativitet er leg. Masser af legetøj.
Vær forberedt! Hvis du er i studiet og skal have indspillet en sang så hurtigt som overhovedet muligt, er det alfa og omega at du/I VIRKELIG kan nummeret godt. Har I planer om at bruge noget tid på at udvikle nummeret i studiet, så øv det til en grad, så du ville være tryg ved at spille det live og derefter prøv at leg med nummeret i øveren og tag det nye steder hen, så du/I er trykke i alle nummerets formled. Hold det friskt.
Et åbent sind. En god producer vil prøve at lære dig og dit band at kende, så han/hun kan få mest muligt ud af jer. Så nogle gange kan man blive spurgt om man ikke lige kan spille en sang på en måde, der måske ikke lige falder dig naturligt. Det er ikke fordi en anden trommeslager kunne gøre det bedre. Det er fordi produceren vurderer, at hvis du spiller uden for din comfort zone, sker der noget spændende i lige præcis denne situation.
Slap af! Mange får en følelse af at det er alt eller intet når man skal præstere i studiet. Hvis man laver en fejl, så kan man faktisk slette den, så ingen mennesker nogensinde kommer til at høre den igen. Det kan du ikke live. Slap af. Tag chancer. Hav det sjovt. Det bliver musikken kun bedre af.
Comments