Indspilning af trommer er en af de mest udfordrende, men også mest givende processer i musikproduktion. Trommer udgør ofte rygraden i et musiknummer, og hvordan de indspilles kan have en enorm indflydelse på den samlede lyd. I dette blogindlæg vil vi udforske nogle af de vigtigste aspekter ved trommeindspilning, herunder valg af mikrofoner, mikrofonplacering samt betydningen af et vellydende instrument og musikerens eget kunstneriske udtryk.
Valg af Mikrofoner
Valget af mikrofoner er en kritisk faktor, der kan have en stor indvirkning på den endelige lyd af en trommeindspilning. Trommer er et kompleks instrument, der producerer et bredt spektrum af frekvenser og dynamik, hvilket betyder, at det er nødvendigt at anvende forskellige typer mikrofoner for at indfange hele dets tonalitet og karakter. Lad os dykke dybere ned i, hvilke mikrofoner der ofte vælges til de forskellige komponenter af et trommesæt, og hvorfor.
Stortromme
Stortrommen udgør hjertet af trommesættet, og dens lyd har en stor indflydelse på det samlede mix. Mikrofoner, der bruges til stortrommen, skal kunne håndtere det enorme lydtryk, som stortrommen genererer, samtidig med at de skal kunne fange både de lave frekvenser (som giver stortrommen sin dybe "boom") og de højere frekvenser (som giver en mere skarp og defineret "klik"-lyd). Shure Beta 52A og AKG D112 er begge dynamiske mikrofoner, der er populære valg til stortrommen. Disse mikrofoner har et kontureret frekvensrespons med en fremhævet lavfrekvent respons, hvilket gør dem ideelle til at fremhæve stortrommens dybde og slagkraft.
En anden tilgang er at bruge en kombination af mikrofoner, hvor én mikrofon placeres inde i stortrommen tæt på beateren for at fange attack og definition, mens en anden mikrofon placeres udenfor stortrommen for at fange mere af kroppens og resonansens lyd. I sådanne tilfælde anvendes ofte en kondensatormikrofon (En klassiker er Neumann U47 FET, da denne har den rigtige frekvensgang og samtidig kan holde til den høje SPL) eller en "subkick"-mikrofon udenfor stortrommen, som er designet til at fange de meget lave frekvenser, som en standard mikrofon måske ikke kan gengive med samme kraft.
Lilletromme
Lilletrommen er en af de mest markante elementer i ethvert trommesæt, og derfor kræver den en mikrofon, der kan indfange både de skarpe transienter og den rige tone. Shure SM57 er den mest anvendte mikrofon til lilletrommen, og det er ikke uden grund. Denne dynamiske mikrofon har en fantastisk evne til at håndtere høje lydtryk og fremhæver midttonerne, som er essentielle for lilletrommens "crack". SM57'eren er også meget robust, hvilket gør den velegnet til de hårde slag, lilletrommen ofte udsættes for. Der ud over er mikrofoner som Sennheiser MD441, AKG D19, Shure 545 og Audix i5 ofte brugt på lilletromme. Prøv desuden at lege med også at putte kondensatormikrofoner på slagsiden af lilletrommen. Det kan medvirke til at give noget mere top og en mere "spids" transient.
For at opnå en endnu mere detaljeret og fuld lyd af lilletrommen, kan man vælge at anvende en sekundær mikrofon på undersiden af lilletrommen, såsom en lille membran-kondensatormikrofon. Denne opsætning fanger snaretrådenes raslen, hvilket tilføjer en ekstra dimension til lilletrommens lyd, især når disse to mikrofoner kombineres i mixet.
Tammer og Gulvtam
Når det kommer til tammerne (herunder gulvtammen), er mikrofoner som Sennheiser MD421 ofte førstevalg. Disse mikrofoner er kendt for deres alsidighed og evne til at håndtere alt fra de lave frekvenser i en gulvtam til de højere toner i en mindre tamtam. MD421'eren har en bred frekvensrespons og kan justeres til forskellige lydkarakteristika via dens femtrins bas-cut filter. Dette gør det muligt at tilpasse mikrofonens lyd til den specifikke tam eller til det ønskede mix. Generelt fungerer alle dynamiske mikrofon godt til at fange den dybe mellemtone i tammerne og derved give noget ekstra bund til den samlede trommelyd.
Nogle producere vælger også at bruge kondensatormikrofoner til tammerne, især når de søger en mere åben og detaljeret lyd. Dog skal man være opmærksom på, at kondensatormikrofoner er mere følsomme over for lækage fra de andre dele af trommesættet, hvilket kan gøre mixprocessen mere udfordrende.
Overheads
Overhead-mikrofoner er ansvarlige for at fange det samlede lydbillede af trommesættet og den omgivende rumklang. Typisk anvendes kondensatormikrofoner som AKG C414 eller Neumann KM184 som overheads. Disse mikrofoner har en fremragende frekvensrespons og er i stand til at opfange både subtile detaljer i bækkenerne og den generelle ambience af trommesættet. Ønsker man en mere kontrolleret diskant bruges båndmikrofoner også ofte til overhead. Klassikere til dette formål er Coles 4038 og Beyerdynamic M160.
Der er forskellige teknikker til placering af overheads, såsom "spaced pair", "XY", eller "ORTF". Valget af teknik afhænger af den ønskede stereo-billeddannelse og det rum, der indspilles i. Spaced pair-opstillingen giver en bredere stereo-effekt, mens XY og ORTF giver et mere fokuseret og centreret lydbillede.
Hi-hat
Hi-hatten er en vigtig del af trommesættets rytmesektion, og den mikrofon, der bruges til at indfange dens lyd, skal kunne håndtere de høje frekvenser, som hi-hatten producerer. Shure SM81, en lille membran-kondensatormikrofon, er et populært valg til dette formål. SM81'eren giver en klar, præcis lyd med et bredt frekvensspektrum, som fremhæver hi-hattens sprødhed uden at overdominere mixet.
Nogle gange bruges også retningsbestemte kondensatormikrofoner til at minimere lækage fra lilletrommen og de andre elementer af trommesættet, hvilket giver en mere fokuseret og isoleret lyd af hi-hatten.
Bækkener og Rummet
Ud over de grundlæggende mikrofoner til trommesættet anvendes ofte ekstra mikrofoner til at fange bækkenernes detaljerede lyde og rummet omkring trommesættet. Store membran-kondensatormikrofoner som Neumann U87 eller rørversionen U67 er almindeligt anvendt som rum-mikrofoner for at tilføje dybde og rumklang til den samlede trommelyd. Disse mikrofoner kan placeres flere meter væk fra trommesættet for at fange mere af det naturlige rumklangsbillede, hvilket kan give et mix en følelse af plads og luft.
Ved at vælge de rette mikrofoner til de forskellige dele af trommesættet og bruge dem korrekt, kan man sikre, at trommerne bliver indfanget på en måde, der fremhæver deres bedste egenskaber og passer perfekt ind i den overordnede produktion.
Mikrofonplacering
Mikrofonplacering er en kunstform i sig selv, når det kommer til trommeindspilning. Selv de bedste mikrofoner kan ikke redde en dårlig placering, og derfor er det afgørende at forstå, hvordan forskellige positioner kan påvirke lyden af hvert element i trommesættet. Den rigtige placering kan fremhæve eller dæmpe bestemte frekvenser, ændre perceptionen af dybde og rum, og i sidste ende skabe en mere sammenhængende og kraftfuld trommelyd. Lad os udforske, hvordan mikrofonerne placeres for at få det bedste ud af trommesættet.
Stortromme
Placeringen af mikrofonen i forhold til stortrommen kan drastisk ændre dens lydkarakter. Traditionelt placeres mikrofonen inde i stortrommen, typisk 10-15 cm fra beateren, pegende mod slagstedet. Denne placering fanger det stærkeste attack og giver en tæt, fokuseret lyd, hvilket er særligt effektivt i rock og pop, hvor stortrommen ofte skal skære igennem mixet.
En anden teknik er at placere mikrofonen lige ved hullet i frontskindet, hvis sådan et er til stede. Dette giver en balance mellem attack og kroppens resonans, og mikrofonen kan nemt flyttes frem og tilbage for at justere lyden – tættere på beateren for mere punch, eller længere væk for en rundere tone.
For dem, der ønsker at fange mere af stortrommens naturlige resonans og rummets karakter, kan en ekstra mikrofon placeres udenfor trommen, cirka 30-60 cm fra frontskindet. Denne "subkick" eller kondensatormikrofon kan indfange dybere frekvenser og give en mere fyldig og rummelig stortrommelyd, som kan blandes med den interne mikrofon for en mere dynamisk lyd.
Lilletromme
Lilletrommen er ofte en central del af mixet, og dens mikrofonplacering er kritisk for at opnå en skarp, tydelig lyd. Standardplaceringen for en mikrofon som Shure SM57 er cirka 3-5 cm over trommeskindet, pegende mod midten af lilletrommen i en vinkel på omkring 45 grader. Denne placering fanger både skarpheden af trommeskindet og den dybere lyd fra lilletrommens krop.
Det er også muligt at placere mikrofonen lidt længere væk fra trommeskindet eller lidt til siden, afhængig af den ønskede lyd. En tættere placering giver mere attack og mindre rum, mens en placering længere væk kan fange mere af trommens overordnede klang og rumklang. Hvis mikrofonen placeres tættere på kanten af trommen, kan det give en blødere lyd med mere kropslyd og mindre attack.
En undervurderet teknik er at bruge en sekundær mikrofon under lilletrommen, pegende op mod snare-trådene. Denne mikrofon placeres typisk 5-10 cm under trommen og justeres for at opfange det ønskede niveau af snare-trådenes raslen. Kombinationen af de to mikrofoner – en over og en under lilletrommen – giver en mere fyldig og kompleks lyd, som kan justeres i mixet for at opnå præcis den rigtige balance. Husk dog ALTID at vende fasen på mikrofonen på undersiden, da denne peger "den forkerte vej" i forhold til alle andre mikrofoner på trommesættet.
Tammer og Gulvtam
For tammer og gulvtam placeres mikrofonerne typisk 5-10 cm over trommeskindet, pegende mod midten af trommen. Denne position fanger den naturlige lyd af tammerne med en god balance mellem attack og resonans. Retningsbestemte mikrofoner som Sennheiser MD421 bruges ofte, da de fokuserer på trommen og minimerer lækage fra andre dele af trommesættet. Men en hvilken som helst dynamisk mikrofon kan egentlig klare tricket.
For tammerne er vinklen og afstanden af mikrofonen også vigtig. En mere direkte vinkel pegende lige ned mod trommeskindet vil fange en mere fokuseret og "tør" lyd, mens en vinkel, der peger lidt mere mod trommesiderne, kan give en rundere og mere resonant tone. Ved at eksperimentere med mikrofonens afstand fra trommeskindet kan man finde den optimale balance mellem skarp attack og rig klang.
Overheads
Overhead-mikrofonerne er ansvarlige for at fange hele trommesættets rumklang og sammenhæng. Deres placering kan variere afhængigt af den ønskede stereo-effekt og rummets akustik. En populær teknik er "spaced pair", hvor to kondensatormikrofoner placeres symmetrisk over trommesættet, typisk 1-2 meter over gulvtam og tammer. Mikrofonerne peger ned mod sættet i en vinkel, der fanger både bækkenerne og trommernes generelle klang. Dette giver en bred stereo-billeddannelse med en stor fornemmelse af rum og dybde.
En anden metode er "XY"-teknikken, hvor to mikrofoner placeres tæt sammen, med kapslerne krydset i en vinkel på 90-120 grader. Dette giver en mere fokuseret og centreret stereo-lyd, der stadig fanger det fulde spektrum af trommesættet, men med mindre rumfornemmelse sammenlignet med spaced pair. XY-opstillingen kan være nyttig i mindre rum, hvor en bred stereo-effekt ikke er ønsket eller mulig.
Endelig er "ORTF"-teknikken en mellemvej mellem spaced pair og XY, hvor mikrofonerne placeres 17 cm fra hinanden i en vinkel på 110 grader. Dette giver en naturlig stereo-billeddannelse med en god balance mellem bredde og fokuseret lyd.
Hi-hat
Hi-hattens lyd er ofte kritisk for den rytmiske struktur i et nummer, og mikrofonens placering spiller en stor rolle i, hvordan hi-hatten integreres i mixet. Mikrofonen placeres typisk 10-15 cm over hi-hatten, vinklet ned mod kanten af bækkenet for at fange den sprøde lyd. Det er vigtigt at undgå at pege mikrofonen direkte mod lilletrommen, da dette kan forårsage uønsket overspil.
Hi-hatten er et område, hvor man ofte ønsker en meget fokuseret lyd uden for meget rumklang eller overspil fra de andre trommer. Derfor anvendes en lille membran-kondensatormikrofon som Shure SM81, som kan placeres tæt på uden at opfange for meget lyd fra omgivelserne. Afstanden og vinklen kan justeres for at få den præcise mængde "sizzle" og "wash" fra hi-hatten.
Rum-mikrofoner
Ud over de tæt placerede mikrofoner, der fanger den direkte lyd fra trommerne, kan rum-mikrofoner placeres i forskellige dele af rummet for at fange den naturlige klang og atmosfære. Store membran-kondensatormikrofoner placeres ofte flere meter væk fra trommesættet, afhængigt af rummets størrelse og akustik. Disse mikrofoner fanger ikke kun trommesættet, men også refleksionerne fra væggene, loftet og gulvet, hvilket tilføjer en dimension af dybde og rummelighed til mixet.
Placeringen af rum-mikrofoner kan variere meget. Nogle gange placeres de i hjørnerne af rummet for at fange en dyb og resonant rumklang, mens de i andre tilfælde placeres tættere på trommesættet for at tilføje mere subtil rumfornemmelse. Rum-mikrofonerne kan også bruges kreativt – for eksempel kan man eksperimentere med placeringen over eller bag trommesættet, eller endda uden for døren til indspilningsrummet, hvis man ønsker en særlig effekt.
Vigtigheden af et Vellydende Instrument og Kunstnerisk Udtryk
Selvom mikrofonvalg og placering er afgørende, vil selv de bedste teknikker ikke kunne kompensere for et dårligt lydende trommesæt eller en uinspireret præstation. Derfor er det vigtigt, at trommesættet er godt stemt og i god stand. Nye trommeskind, korrekt justerede trommer og et akustisk passende rum er fundamentalt for en god indspilning.
Men måske endnu vigtigere er musikerens kunstneriske udtryk. Det er trommeslagerens følelse, timing og dynamik, der bringer musikken til live. Den bedste tekniske opsætning kan kun indfange det, der bliver spillet, så det er afgørende, at trommeslageren føler sig komfortabel og inspireret. Dette betyder også, at teknikeren skal være opmærksom på at skabe en afslappet atmosfære i studiet, så musikeren kan præstere sit bedste.
Konklusion
Indspilning af trommer er en kunst, der kræver både teknisk viden og en dyb forståelse for musikalsk udtryk. Ved at vælge de rigtige mikrofoner, placere dem korrekt, sikre at trommesættet lyder godt, og fremme en kunstnerisk præstation, kan man opnå en trommelyd, der virkelig skinner i mixet. Husk, at det endelige mål er at skabe en lyd, der ikke kun er teknisk præcis, men også emotionelt engagerende.
Comments